19/8 2021

Status uge 33.

 

Kære kollegaer

Mæglingsmøde.... Jeg og 3F er tidligere end forventet, blevet indkaldt til mæglingsmøde på fredag d. 20 august kl. 8:30 i Dansk Industri.
Som skrevet tidligere er mæglingsmødet en yderligere chance for at forhandle, da jeg/forhandlingsudvalget og jer ikke har kunne blive enige med ledelsen om de omfattende nedskæringer som vi er blevet tilbudt, derfor prøver vi på fredag . Jeg og 3F's forhandler vil møde ledelsen og deres forhandler fra DI for at prøve endnu engang.

 Jeg holder fri/ferie disse dage, hvilket jeg også oplyste på fyraftens møde i mandags, og derfor vil jeg kun være tilstede i virksomheden når vi forhandler.
Jeg er hele tiden i dialog med bestyrelsen og 3F.
Som i nok alle sammen har bemærket, så er ledelsen ude i den helt store charme offensiv, via is, pølser og info på bordene.
Intensionerne fra ledelsens side er, at vi skal afgive nogle af vores goder, og opdele os i A og B medarbejdere.
Grunden til at ledelsen vil have os til at afgive vores goder er bl.a fordi, vi er ude i en budrunde omkring SAS kontrakten.
MEN MEN vi er stolte lufthavns medarbejdere der koster hvad vi koster FORDI, vi knokler røven ud af bukserne hver dag, for at få det hele til at snurre rundt. VI har givet NOK igennem tiderne, og vi har engang været de lønførende på ufaglært arbejde, men det er vi ikke længere.
Vi har strukket os langt i den sidste tid, med øget arbejdspres og større fleksibilitet, men det kan jo ikke blive ved.

 Jeg er spændt på hvad mæglingsmødet på fredag ender med, og der kommer selvfølgelig nærmere info i løbet af fredagen.

 Kammeratlig hilsen
Jan Thomsen.
Sammen er vi stærkest.